Ry Kunstforening havde den 5. marts

arrangeret medlemsudflugt til Kunstkonservator i Silkeborg samt besøg på Museum Jorn.

 

20 medlemmer deltog i turen og fik hos Kunstkonservatoren indblik i den omfattende proces et kunstværk gennemgår når det indleveres hos Kunstkonservator - det være sig både den dokumentariske del ( værkets tilstand ved indlevering og ved aflevering) samt selve restaureringen. En fantastisk proces hvor mange teknikker og materialer tages i brug. Et vældig givende besøg.

Efterfølgende gik turen til Museum Jorn hvor der var guidet tur om Kirkeby, Jorn og Markus Lupertz.

Vi hørte om Per Kirkeby’s donation af grafiske værker der startede helt tilbage fra 1974 og betyder at Museum Jorn har en komplet samling at hans grafiske værker.

Vi var i Kirkeby rummet og hørte om tilblivelsen at murstensværket der omkranser 3 store malerier. Værket er bygget efter Kirkeby’s skitse og med frivillig arbejdskraft.

Vi blev guidet gennem en del af den tyske maler og billedhugger Markus Lupertz udstilling. Han hentede inspiration hos Jorn og havde et nært venskab med Kirkeby og de inspirerede gensidigt hinanden.

“At male er at se” har han udtalt.

 

En på alle måder god og givende medlemstur hvor alle blev “ fyldt godt op”